• head2.jpg
  • head3.jpg
  • head4.jpg
  • head5.jpg
  • head6.jpg
  • head7.jpg
  • head8.jpg
  • head9.jpg
  • head10.jpg
  • head11.jpg

nordea_logologo_frosholm_anlaegcykelsmeden160

bio_logo

Rødding Foto

VÆRD AT VIDE

Røddings historie gennem tiden

Ved en bæk i udkanten af Farrisskoven blev det allerførste af Rødding bygget i en rydning i skovkanten, der har givet byen sit navn. Her blev der bygget en blanding af hytter og jordhuler og det er ca. 3000 år siden.

I mange århundreder var jagt og fiskeri, i søer og vandløb Røddingborgernes levevej. Senere dyrkedes jorden og der kom husdyr til. Men egnen var fattig og det kan bl.a. ses f.eks. at kirken, som er bygget for ca. 900 år siden, blev bygget mindre og simplere end nabokirkerne.

Århundrederne går – og by og egn oplever pest, krige og ildebrande.

Mere og mere bliver jordbrug og kvægavl vigtige indtægtskilder.

I midten af 1700-tallet kommer udflytningen – så landbrugsbedrifterne kommer til at ligge ved egen jord. Lidt handel og små håndværk kommer til - og også et par smugkroer.

En skypumpe ødelægger i juni 1826 en del huse og gårde, men genopførelsen fremmer håndværkerfagene.

I 1835 bygges der et nyt skolehus (Østergade 31)

1844 startes højskolen og 10 år senere bygges dom- og arresthuset.

Nu er Rødding by i gang med at udvikle sig. Selvom vi taber ved Dybøl i 1848 og landsdelen bliver gjort prøjsisk, hindrer ikke byens udvikling.

Og med anlæggelsen af amtsbanen fra Vojens over Gram til Rødding i 1899, bliver Rødding egnens midtpunkt.

Kornhandel og tømmerhandel nær banegården og nyopførte butiksbygninger i hovedgaden gør Rødding til en handelsby.

Mejeri og forsamlingshus kommer i 1904.

Sparekassen bygger sit eget hus i 1907 og Frimeninghedskirken rejses i 1909.

En erhvervs mæssig kulturel og aktiv by mønstrer 89 % danske stemmer i 1920.

50 år derefter, i 1970, blev Rødding kommuneby, da 8 sogne blev til Rødding kommune.

Fra 2007 er Rødding den sydligste del af Vejen kommune.

Indbyggertallet pr. 1. januar 2011 er: 2622.

 

 

Rødding – en by med grøde i

Veje til Fællesskabet - bidrag fra antropologen

Jeg hedder Thora Bojsen-Møller, er antropologistuderende fra Aarhus Universitet og har haft fornøjelsen af for en tre måneders periode at slå mig ned i Rødding for at opleve og studere livet her.

Men hvad er det så for et liv, byen midt i landet kan byde på? Jeg er først og fremmest blevet mødt af stor imødekommenhed og har oplevet en levende interesse og diskussionslyst omkring fremtidens Rødding blandt byens borgere. Der sker nemlig noget i Rødding for tiden! Byens position og rolle i lokalsamfundet er ændret siden kommunesammenlægningen, og det er i dag i højere grad end før op til borgerne selv at forme byens fremtid. Der er allerede masser af gode kræfter, der arbejder for at skabe muligheder for det gode liv i Rødding, men der er samtidig masser af åbenhed og nysgerrighed over for nye idéer og nye mennesker til at præge livet i byen. Byen er nemlig så tilpas lille, at der altid sættes pris en ekstra hånd – så mulighederne for at få projekter mellem hænderne og skabe noget lokalt er oplagte i Rødding.

Byen er lille, og livet er lokalt og trygt. Men samtidig er byen stor, når man ser på, hvad man kan i Rødding: Der er et aktivt og velfungerende foreningsliv med mange forskellige tilbud, et alsidigt handelsliv som kan dække de fleste af dagligdagens behov, der er gode solide skoler i byen og kulturelle oplevelser at hente på landets ældste højskole og i byens veludrustede center, som rummer både biograf og svømmehal.

Rødding er således en meget stor lille by med muligheder, initiativ og aktivitet. Som en borger, jeg talte med, der er flyttet til byen for ti år siden, udtrykte det, så er Rødding en by med grøde i, og hvis der mangler noget i Rødding – så laver vi det selv.

Find det her...